Tilbage til forsiden

Sorg og Kriser

De fleste mennesker kommer på et tidspunkt i tilværelsen ud for en eller flere hændelser, som kan medføre en sorg og/eller krise. Dette er et uundgåeligt grundvilkår i den menneskelige tilværelse, som det enkelte menneske må forsøge at tackle på bedste vis. Langt de fleste mennesker kommer igennem en dyb sorg eller svær krise uden behov for professionel hjælp. Men for nogle er det ikke tilstrækkeligt med familiens og vennernes trøst og hjælp. Det er nemlig meget forskelligt, hvordan vi hver især oplever og tackler sorg og kriser. Vi ved i dag, at tidlige oplevelser/erfaringer med sorg og kriser i barndommen har en væsentlig betydning for, på hvilken måde vi senere i livet kommer igennem en ny sorg- eller kriseoplevelse. Man taler da om prædisponerende faktorer, som influerer på kriseforløbets længde og resultat.

 

Til visse former for hændelser kan der ydes tilskud til psykologhjælp fra den offentlige sygesikring. Nedenstående 9 punkter udgør kriterierne for at kunne få dette tilskud. Det kræver en henvisning fra den almenpraktiserende læge. Ved hver konsultation hos psykologen skal man forevise sit sundhedskort (sygesikringsbevis) for gyldig legitimation og registrering. 

 

  1. Røveri-, volds- eller voldtægtsoffer
  2. Trafik- og ulykkesoffer
  3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
  4. Personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
  5. Pårørende til personer ramt af invaliderende sygdom
  6. Pårørende ved dødsfald
  7. Personer, der har forsøgt selvmord
  8. Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
  9. Personer, der inden det fyldte 18. år har været ofre for incest eller andre former for seksuelle overgreb.
  10. Personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år. 

Foruden de ovennævnte punkter omfatter behandlingstilbudet i Albertslund Psykologklinik endvidere følgende hændelser:

  • Skilsmisse, brudt parforhold eller anden form for betydende relationsbrud
  • Krise relateret til en fødsel eller forældreskab
  • Erhvervelse af en kronisk sygdom (eksempelvis diabetes, hvor utilstrækkelig regulering kan føre til amputation, synsnedsættelse eller blindhed, hjerte-kar-sygdomme m.m.)
  • Hærværk mod eget hjem
  • Barnløshed
  • Indbrud i eget hjem
  • Tab af ejendele efter brand i eget hjem
  • Tab af eget hjem på baggrund af en tvangsauktion
  • Arbejdsløshed (ledighed), firmakonkurs m.m.

I sjældne tilfælde kan en alvorlig traumatisk hændelse medføre en exceptionel svær krisereaktion. Dette benævnes Posttraumatisk belastningsreaktion også kendt under den engelske betegnelse Post Traumatic Stress Disorder. Reaktionen kan optræde forsinket efter en alvorlige hændelse eller situation. Det drejer sig sædvanligvis om store katastrofer, der enten har været livstruende eller særdeles voldsom for pågældende. I de fleste tilfælde forventes fuld remission, men det hænder indimellem, at krisetilstanden får et mere kronisk forløb. Personlig sårbarhed kan influere på forløbets karakter og udfald. Tilstanden kan til tider yderligere kompliceres af, at tidligere belastende oplevelser kan være reaktiveret i den aktuelle krisesituation. Professionel hjælp er derfor ofte i disse tilfælde nødvendig.

 

Udviklingskriser

De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i tilværelsen at komme i en situation, hvor (man kan eller), der skal træffes en eller flere store beslutninger, som kan få vidtrækkende konsekvenser for den fremtidige tilværelse. Store beslutninger, der kan få vidtrækkende konsekvenser, kan være svære at tage, hvilket i nogle tilfælde kan betyde, at man skubber dem foran sig, indtil at man ikke længere kan komme uden om at skulle træffe et valg. Angsten for at skulle træffe et valg og/eller angsten for konsekvenserne af den medfølgende handling efter et truffet valg, kan kaste nogle mennesker ud i en dyb eksistentiel krise. Nogle føler, at de har et stort behov for sikkerhed, inden de tør at skabe radikale ændringer i deres tilværelse, mens andre blot kaster sig ud i det nye ukendte og håber på, at det nok skal gå godt. Er man typen, der gerne vil have nye udfordringer og ønsker at gå nye veje, men som ikke føler sig ordentligt klædt på til dette, kan professionel rådgivning være en mulighed til at få belyst og drøftet mulige konsekvenser og potentialer. At gå nye veje kan også betyde, at man siger farvel til det kendte og det trygge. Det i sig selv kan være nok til, at nogle mennesker ikke tør at tage skridtet. I de tilfælde, hvor man ikke selv har indflydelse på beslutningen, kan forandringen i tilværelsen kaste pågældende ud i eksistentielle kriser. Personer med et lavt selvværd vil ofte have vanskeligheder med at træffe vidtrækkende beslutninger. Med et lavt selvværd følger tit angsten for at træffe forkerte valg. Den professionelle rådgivning vil derfor som udgangspunkt inddrage ønsker, mål og konsekvenser. På den måde adskiller udviklingskriser sig fra andre kriser, idet flere faktorer på forhånd er klarlagt.

 

I den første indledende samtale stilles en diagnose, hvorudfra der udarbejdes en behandlingsplan. Det er afgørende for udfaldet af behandlingen, at man kommer til bunds i de følelsesmæssige oplevelser af den aktuelle situation, for derved at kunne opnå en grundig afdækning af de aktuelle belastninger og eventuelle tidligere ubearbejdede sorg/krisetilstande.