Dopingmisbrug og Megareksi
Dopingmisbrug
I de senere år er der kommet mere fokus på brugen af forbudte præstationsfremmende stoffer blandt motionister og idrætsudøvere fra den etablerede idræt. De forbudte stoffer bliver primært anvendt til at skyde genvej og dermed nå de ønskede resultater på kortere tid. Det er primært mænd, som anvender forbudte stoffer. De mest anvendte stoffer hører til gruppen af styrkefremmende og vækstfremmende stoffer, som anabole steroider og væksthormoner. Der kan være mange forskellige bivirkninger ved de anvendte forbudte stoffer. I værste fald kan brugen af disse stoffer medføre døden. Foruden de farmakologiske effekter og bivirkninger ses ofte psykologiske følge- og eftervirkninger i forbindelse med brugen af nogle af disse stoffer, hvoraf de hyppigste er følgende:
- Depression
- Aggressiv og til tider voldelig adfærd
- Forbigående angst- eller tvangstilstande
- Episodiske psykotiske tilstande
- Store daglige humørsvingninger.
Indenfor motionsidrætten og den etablerede idræt, herunder eliteidrætten, er aldersspredningen for hovedparten af dopingmisbrugere ca. 17-35 år. Men både yngre og væsentligt ældre mænd er blevet testet positiv ved en dopingkontrol. Det er vanskeligt at få et overblik over omfanget af dopingmisbrug i Danmark, idet de færreste misbrugere vil stå offentligt frem omkring deres misbrug. Men der er blandt eksperter bred enighed om, at der er sket en stigning i antallet af dopingmisbrugere de senere år. Der er eksperter, som skønner, at mere end 25.000 personer i Danmark jævnligt anvender de præstationsfremmende forbudte stoffer. Antallet af henvendelser i behandlingssystemet med henblik på professionel hjælp på grund af psykiske følge- og eftervirkninger af dopingmisbrug er ikke opgjort nogen steder. Det kan der være flere grunde til. En af grundene er, at der kun eksisterer få behandlingstilbud herhjemme. Desuden har kun ganske få dopingmisbrugere kendskab til disse behandlingstilbud. Et af de få behandlingstilbud mod de psykiske følge- og eftervirkninger findes netop i Albertslund Psykologklinik. Hvert år henvender dopingmisbrugere sig til klinikken for at få professionel rådgivning. Ofte er misbruget blot et symptom på mere dybtliggende problemstillinger, som har deres rod helt tilbage i den tidligste barndom. Dette, sammen med de aktuelle dopingproblemer, udredes i det terapeutiske behandlingsarbejde. Konsekvenserne af et længerevarende dopingmisbrug berører kun sjældent dopingmisbrugeren selv. Derfor omfatter behandlingstilbudet også mulighed for rådgivning til pårørende. Her tænkes især på rådgivning til forældre og ægtefælle/samlever. Men også andre i dopingmisbrugerens sociale netværk kan med fordel inddrages i det terapeutiske behandlingsforløb.
Der er store forskelle på, hvordan de enkelte stoffer indvirker på psyken. Men ved et længerevarende misbrug af f.eks. anabole steroider kan der iagttages meget alvorlige følge- og eftervirkninger. Til tider ses en egentlig eksistentiel krise, hvor selv almindelige rutineopgaver ikke længere kan udføres. I terapiforløbet lægges der særlig vægt på misbrugets omfang og varighed, ligesom misbrugerens samlede livssituation bliver inddraget i udredningen. Det er ikke tilstrækkeligt udelukkende at forholde sig til selve det aktuelle misbrug.
Megareksi
Hos nogle idrætsudøvere og motionister med dopingmisbrug ses en særlig form for adfærd, livsførelse og misbrug, som i dag er kendt under betegnelsen megareksi. Ved denne lidelse ses en tvangspræget adfærd, hvis hovedsigte er en konstant øgning af kropsvægten. Lidelsen, der kun sjældent er erkendt af personen selv, kan kort karakteriseres ud fra to hovedkriterier:
Et objektivt/deskriptivt kriterium:
- Personen indtager styrke og/eller vækstfremmende dopingstoffer.
- Personen indtager uhæmmet store mængder af føde, der foregår efter nøje strukturerede tidsintervaller.
- Personen vægttræner struktureret og intensivt, enten dagligt, eller flere gange ugentligt.
Et subjektivt kriterium:
- Personen oplever en umiddelbar tilfredsstillelse ved at blive større. Samtidig optræder der en ledsagende angst for at blive mindre. Det er dette kompleks, som er drivkraften bag den tvangsprægede adfærd omkring træning, fødeindtagelse samt dopingmisbruget.
Det psykoterapeutiske behandlingstilbud sigter primært på at få afdækket de psykologiske forhold, der ligger til grund for lidelsen. Årsagerne til denne lidelse er nemlig et uerkendt ringe selvværd, som har sin rod helt tilbage i den tidlige barndom. Det drejer sig sædvanligvis om en problematisk relation til især faren i de første leveår. Barnet kæmper en forgæves kamp for at vinde farens kærlighed eller accept. Det er denne uafsluttede grundkonflikt, som er den egentlige drivkraft bag megareksilidelsen.
I det psykoterapeutiske behandlingsarbejde af megareksiramte personer afdækkes sædvanligvis en dybtliggende separationsangst. Denne separationsangst kan have sin oprindelse helt tilbage til 6-7 måneders alderen. Det er sandsynligt, men ikke dokumenteret, at denne separationsangst kan vise sig at være en afgørende faktor bag den skrøbelige personlighedsstruktur, som kommer til udtryk bag facaden af de store muskler hos den megareksiramte. En meget ustabil tilværelse med mange brudte relationer er kendetegnende for de megareksiramte personer, der henvender sig i behandlingssystemet. Megareksilidelsen er endnu ikke optaget i det internationale sygdomsklassifikationssystem (ICD-10). Det er således også uafklaret, om betegnelsen megareksi i det hele taget er dækkende for denne lidelse. Dette skyldes primært, at der er tale om flere beslægtede tilstande, som venter på nærmere differentialdiagnostisk afklaring.
Hvis du ønsker yderligere information henvises til bogen "Mænd og muskler" af A. R. Bach. Bogen er udgivet på forlaget Tiderne Skifter ISBN 87-7973-105-8.
Du kan læse mere på Antidoping Danmark.