Depressive tilstande.

Vi bruger ofte vendingen "Jeg føler mig deprimeret", som synonym for tristhed eller nedtrykthed. Nogle gange dækker det over en generel utilfredshed med den aktuelle livssituation, og andre gange kan det dreje sig om noget mere specifikt i tilværelsen. Der er her tale om ikke-patologiske følelsesmæssige udsving, men blot en lettere og kortvarig sænkning af stemningslejet. Til forskel herfra findes de depressive tilstande, som kvalitativt adskiller sig fra almindelig lettere tristhed både m.h.t. varighed og intencitet. Depression er en udbredt lidelse i Danmark, som i nogle tilfælde kan forekomme episodisk gennem hele livet, men kan også forekomme som en enkelt episode. Depression kan karakteriseres som en tilstand, hvor følgende symptomer ofte indgår: Nedtrykthed, modløshed, uoverkommelighed, håbløshed, træthed m.m. Symptomerne skal optræde i mindst 2 uger og derover, før man med rimelig sikkerhed kan konstatere en depressiv tilstand. Det er dog ikke alle, som oplever de nævnte smymptomer. Indimellem kan en depression optræde i en næsten camoufleret form, hvor symptombilledet kan optræde så diskret, at den kan være svær at konstatere.. 
Hyppigt vil en depressiv tilstand klinge af i løbet af få uger eller måneder, og personen vil atter vende tilbage til sin almindelige psykiske tilstand. (Dette afhænger dog af depressionens ætiologi (sygdomsårsag). Visse faktorer kan indvirke og vedligeholde en depression, og dermed give den et næsten kronisk præg. Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor mange i Danmark, der rammes af depression. Men det skønnes, at op mod 200.000 personer rammes af depression
på et givent tidspunkt (prævalens). Debuttidspunktet ligger typisk mellem 40 og 50 års alderen.
For langt de fleste mennesker, med en erkendt depression, vil lidelsen kunne forekomme igen senere i livet af varierende længde og intencitet. Uden behandling mener man, at varigheden af en depression er omkring 6-12 måneder. Jo ældre man er, jo længerevarende kan episoden være, og jo større er sandsynligheden for en ny episode. Børn og unge, som har været udsat for mobning, har en øget risiko for at udvikle en depression senere i livet. Årsagerne til depression menes at bero både på biologiske og psykosociale faktorer. Depression kan også opstå på baggrund af organisk sygdom. 

Mine erfaringer omkring behandling af depression giver et komplekst billede af mange faktorer, hvor der ofte indgår to væsentlige forhold:
  1. Den depressionsramte befinder sig i et dilemma, hvor valg iskke opleves mulig.
  2. Den depressionsramte oplever en aktuel konflikt eller uafklarethed i forhold til en person, som pågældende følelsesmæssigt har tætte bånd til, (f.eks. ægtefællen).

Behandlingsarbejdet i Albertslund Psykologklinik tager udgangspunkt i klientens egen oplevelse og forståelse af sin aktuelle tilstand. Dette udgangspunkt er centralt for terapiprocessen i kombination af afdækningen af det følelsesmæssige, som ligger til grund for udviklingen af depressionen, (når det ikke omhandler biologisk betinget depressioner). Behandlingen omfatter både de forbigående depressive tilstande og de længerevarende eller kroniske depressive forløb. Desuden ydes rådgivning til pårørende til depressionsramte personer.

Der er mulighed for tilskud til psykologhjælp fra den Offentlige Sygesikring, hvis man tilhører følgende persongruppe: "Personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år".
Det kræver en henvisning fra den almenpraktiserende læge. Gyldigt sundhedskort (sygesikringsbevis) skal medbringes til registrering.  

Sommetider kan symptomerne på depression forveksles med symptomerne ved B-12 vitamin mangel. Det samme kan gøre sig gældende ved nogle former for stofskifte sygdomme. Derfor er det vigtigt, at den korrekte diagnose bliver stillet inden psykologbehandlingen påbegyndes.


Der skelnes almindeligvis mellem to hovedgruper af depressive tilstande:

  1. De forbigående depressive tilstande.
  2. De mere kroniske eller længerevarende depressive tilstande.

Ved begge former ses glidende overgange fra de lettere tristhedstilstande eller depressive tilstande til de mere alvorlige og invaliderende tilstande.

1. De forbigående depressive tilstande

De forbigående depressive tilstande er kendetegnet ved deres afgrænsede forløb, hvor det typiske symptombillede på disse tilstande er følgende:

Sygdomsforløbet ved de depressive tilstande kan varigere fra et enkeltstående episodisk forløb til gentagne depressive perioder gennem de meste af livet. Tilstedeværelsen af de mere biologisk funderede faktorer har vist sig at have en forlængende effekt på det depressive sygdomsforløb. 

2. De mere kroniske eller længerevarende depressive tilstande

Ved de mere kroniske eller længerevarende depressive tilstande ses der ofte personlighedsforstyrrelser, som kan være forbundet med det forsænkede stemningsleje. Der skelnes typisk mellem to typer af forstyrrelser (Dysthymi og Cyclothymi). 
Dysthymi er kendetegnet ved en forstyrrelse i personligheden, som kommer til udtryk ved et generelt forsænket stemningsleje med et langvarigt eller kronisk forløb. Personen vil ofte, af omverden, opleves som udpræget pessimistisk med negativ tænkning samt trist eller tungsindig i sin grundstemning.
Cyclothymi er ligeledes kendetegnet ved en forstyrrelse i personligheden, som kommer til udtryk ved en vekselvirkning mellem en generel opstemthed og samme generelle tristhed som ved dysthymi. Sygdomstilstanden har også her et længerevarende eller kronisk forløb. Ved de sværere tilfælde betegnes tilstanden Bipolært syndrom, som kan efterfølges af en egentlig psykotisk tilstand, der benævnes Maniodepressiv psykose.
Personer, som lider af de mere kroniske tilstande, har generelt en øget risiko for også at blive ramt af episodiske depressive forløb.