Behandlingstilbud


I behandlingsarbejdet lægges der særlig vægt på fordybelse i det følelsesmæssige. Dette er, ud fra min antagelse, helt afgørende for forståelsen af de problematkker, der rejses i den terapeutiske proces. I det omfang, at det skønnes relevant, inddrages generelle livsforhold og livsværdier i behandlingsarbejdet til belysning eller understøttelse af den/de rejste problematikker.

Under menupnktet "Behandlingstilbud" er der anført eksempler på udvalgte problematikker og områder, som indgår i mine behandlingstilbud. Ofte vil det dog være meget forskellige typer af problematikker, som der søges hjælp til.
Ethvert menneske har sine helt egne måder at opleve og forholde sig til livet på, og til de udfordringer, man stilles overfor. Når vi bliver hindret i at forfølge vores livsværdier, reagerer vi følelsesmæssigt på dette, hvilket kommer til udtryk på forskellig vis, og hvilket afhænger af, hvilke ressourcer vi har i bagagen. I terapiforløbet tilsigtes således en integration af personlige forudsætninger, livsværdier, samt den/de rejste problematikker. Derfor er ethvert terapiforløb unikt i indhold og forløb.