ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder)


På dansk betegnes lidelsen 'Hyperkinetiske forstyrrelser'.

Denne diagnose er i praksis mest anvendt under den engelske betegnelse ADHD. Symptomerne på lidelsen viser sig sædvanligvis inden 7 års-alderen. 3 symptomgrupper skal være tilstede for at kunne stille diagnosen Hyperkinetiske forstyrrelser, og disse symptomer skal have været tilstede i mindst 6 måneder i forskellige situationer ( i skolen, i hjemmet m.v.). Følgende punktopstilling er en vejledende oversigt, der anvendes som analyseredskab til at stille diagnosen ADHD.

A. Opmærksomhedsforstyrrelser (Mindst 6 af følgende punkter skal være tilstede:)

B. Hyperaktivitet (Mindst 3 af følgende punkter skal være tilstede:)

C. Impulsivitet (Mindst 1 af følgende punkter skal være tilstede:

Foruden de ovennævnte forstyrrelser har nogle børn tillige adfærdsmæssige forstyrrelser, kluntet motorik, vekslende typer af indlæringsvanskeligheder set i forhold til alder og udviklingstrin. Symptomerne i ADHD kan optræde i meget varierende sværhedsgrader. Desuden kan symptomerne også indgå i andre børnepsykiatriske og børneneurologiske tilstande.
Antallet af børn og unge, som lider af ADHD, er vanskeligt at angive præcist, men det antages, at der er op mod 10 gange så mange drenge som piger, der har denne lidelse. Det kan skyldes, at en del piger med ADHD ikke udviser hyper aktivitet, men derimod hypo aktivitet, hvilket oftebliver brugt synonymt med betegnelsen "stille piger", De stille piger med ADHD bliver let overset, idet at de netop ikke forstyrrer i undervisningen, men i stedet sidder stille og dagdrømmer. Nyere undersøgelser har vist, at årsagen til lidelsen til dels er arvelig betinget, og at der sandsynligvis er tale om bestemte hjernedysfunktioner af neurobiologisk art.
Medicinsk behandling med stoffet Ritalin og beslægtede stoffer har vistsymptomlindringhos en stor del af de børn og unge, der har fået stillet diagnosen ADHD. Også voksne med denne lidelse kan have samme symptomlindrende effekt ved den medicinske behandling. Lidelsen har for de fleste mange sociale konsekvenser, hvor den rette psykoterapeutiske behandling kan afhjælpe en del af disse.
En del børn og unge får fejlagtigt stillet diagnosen ADHD, idet symptomerne kan forveksles med dem, man finder ved bl.a. mælkeintolerans og forskellige allergiske reaktioner. Det kræver derfor både grundighed ogfaglig indsigt, når diagnosen ADHD skal fastslås. Et stort dagligt sukkerindtag kan også fremkalde reaktioner og en adfærd, der kan ligne symptombilledet ved ADHD. Endelig kan stress hos børn og unge også medføre et symptombillede, der ligeledes let kan forveksles med ADHD.
Der ydes rådgivning til forældre og pårørende til børn og unge med ADHD, samt andre involverede. Rådgivningen omfatter bl.a. praktiske og konkrete råd til at tackle de mange udfordringer, der følger med, når man lever sammen med eller omgås et barn eller en ung med denne lidelse.
Desuden sigter rådgivningen også på at afdække og behandle de følelsesmæssige belastninger, som forældre og pårørende ofte oplever, men som man kun sjældent får talt ud med andre om.
Herudover tilbydes rådgivning til voksne med ADHD, der selv ønsker værktøjer til at håndtere lidelsen i hverdagen. Ofte er det ægtefællen til en ADHD lidende person, der søger professionel rådgivning på grund af tilbagevendende samlivsproblemer, som kan være en følge af en endnu ikke diagnosticeret ADHD lidelse hos ægtefællen.