(Attention Deficit Hyperactivity Disorder)
Denne diagnose er i praksis mest anvendt under den engelske betegnelse ADHD. Symptomerne på lidelsen viser sig sædvanligvis inden 7 års-alderen. 3 symptomgrupper skal være tilstede for at kunne stille diagnosen Hyperkinetiske forstyrrelser, og disse symptomer skal have været tilstede i mindst 6 måneder i forskellige situationer ( i skolen, i hjemmet m.v.). Følgende punktopstilling er en vejledende oversigt, der anvendes som analyseredskab til at stille diagnosen ADHD.
A. Opmærksomhedsforstyrrelser
Mindst 6 af følgende punkter skal være tilstede:
Barnet eller den unge har:
1) svært ved at opfange, hvad der bliver sagt
2) svært ved at holde opmærksomheden ved leg eller opgaver
3) svært ved at følge instrukser eller fuldføre opgaver
4) svært ved at fæstne opmærksomheden ved detaljer og laver skødesløse fejl
5) svært ved at tilrettelægge aktiviteter eller arbejde
Desuden virker det som om, at barnet eller den unge:
6) let lader sig distrahere af ydre påvirkninger
7) har tendens til at miste blyanter, legesager, bøger med mere, som er nødvendige i forbindelse med skolearbejde eller andre aktiviteter
8) er meget glemsom
9) undgår aktiviteter eller arbejde, som kræver vedholdende opmærksomhed
B. Hyperaktivitet
Mindst 3 af følgende punkter skal være tilstede:
Barnet eller den unge :
1) klatrer, løber eller farer omkring på en planløs måde
2) sidder uroligt og har uro i hænder og/eller fødder
3) forlader sin plads ved bordet eller i klassen
4) har vanskeligt ved at sidde stille og har tendens til støjende adfærd ved leg.
5) Uhæmmet og ubehersket motorisk aktivitet
C. Impulsivitet
Mindst 1 af følgende punkter skal være tilstede:
Barnet eller den unge har:
1) tilbøjelighed til at tale for meget uden at have en realistisk situationsfornemmelse
2) tendens til at afbryde eller mase sig frem
3) svært ved at vente på, at det bliver sin tur
4) tilbøjelighed til at svare før spørgsmål er afsluttet
Foruden de ovennævnte forstyrrelser har nogle børn tillige adfærdsmæssige forstyrrelser, kluntet motorik, vekslende typer af indlæringsvanskeligheder set i forhold til alder og udviklingstrin. Symptomerne i ADHD kan optræde i meget varierende sværhedsgrader. Desuden kan symptomerne også indgå i andre børnepsykiatriske og børneneurologiske tilstande.
Antallet af børn og unge, som lider af ADHD, er vanskeligt at angive præcist, men det antages, at der er op mod 10 gange så mange drenge som piger, der har denne lidelse. Nyere undersøgelser har vist, at årsagen til lidelsen til dels er arvelig betinget, og at der sandsynligvis er tale om bestemte hjernedysfunktioner af neurobiologisk art.
Medicinsk behandling med stoffet Ritalin og beslægtede stoffer har vist symptomlindring hos en stor del af de børn og unge, der har fået stillet diagnosen ADHD. Også voksne med denne lidelse kan have samme symptomlindrende effekt ved den medicinske behandling. Lidelsen har for de fleste mange sociale konsekvenser, hvor den rette psykoterapeutiske behandling kan afhjælpe en del af disse.
En del børn og unge får fejlagtigt stillet diagnosen ADHD, idet symptomerne kan forveksles med dem, man finder ved bl.a. mælkeintolerans og forskellige allergiske reaktioner. Det kræver derfor både grundighed og faglig indsigt, når diagnosen ADHD skal fastslås. Et stort dagligt sukkerindtag kan også fremkalde reaktioner og en adfærd, der kan ligne symptombilledet ved ADHD. Endelig kan stress hos børn og unge også medføre et symptombillede, der ligeledes let kan forveksles med ADHD.
Der ydes rådgivning til forældre og pårørende til børn og unge med ADHD, samt andre involverede. Rådgivningen omfatter bl.a. praktiske og konkrete råd til at tackle de mange udfordringer, der følger med, når man lever sammen med eller omgås et barn eller en ung med denne lidelse.
Desuden sigter rådgivningen også på at afdække og behandle de følelsesmæssige belastninger, som forældre og pårørende ofte oplever, men som man kun sjældent får talt ud med andre om.
Herudover tilbydes rådgivning til voksne med ADHD, der selv ønsker værktøjer til at håndtere lidelsen i hverdagen. Ofte er det ægtefællen til en ADHD lidende person, der søger professionel rådgivning på grund af tilbagevendende samlivsproblemer, som kan være en følge af en endnu ikke diagnosticeret ADHD lidelse hos ægtefællen.
Danmarks Radio bragte d. 16. maj 2006 en radioudsendelse ved navn ”Min impuls – min styring”. Den omhandler en ung mand på 30 år, som havde fået stillet diagnosen ADHD. Hans beretning om sine mange problemer ved at have denne lidelse kan du genhøre her ved at klikke på linket: http://www.dr.dk/P1/Klubvaerelset/Udsendelser/2006/05/